§ 1 Aftalegrundlag
1.1. For ordren gælder det fremsendte og underskrevne tilbud samt disse salgs- og leveringsbetingelser. Såfremt der er uoverensstemmelser mellem dokumenterne, gælder de i den nævnte rækkefølge, således at det underskrevne tilbud har forrang.
1.2. Alle efterfølgende ændringer i arbejdet skal aftales skriftligt.
§ 2. Byggetilladelser og godkendelser
2.1. Medmindre andet er skriftlig aftalt, sørger kunden selv for indhentning af byggetilladelser og myndigheds- og nabogodkendelser i nødvendigt omfang. Stålcarporten.dk kan mod særskilt vederlag og med skriftlig aftale herom, indhente nødvendige byggetilladelser og myndigheds- og nabogodkendelser.
§ 3. Geotekniske forhold, belægning og tilslutning
3.1. Medmindre andet er skriftlig aftalt, forudsættes det, at undergrunden på åstedet har tilstrækkelig bæreevne, så der ikke kræves ekstrafundering. Desuden forudsættes det, at gravearbejde og etablering af huller i forbindelse med støbearbejde og/eller nedgravning af eventuelt faskine med mere, kan gennemføres uden hindringer. Alt ekstraarbejde såsom opgravning af trærødder, større sten, byggeaffald med mere, betales af kunden i henhold til medgået maskine og tids-forbrug. Stålcarporten.dk sørger så vidt muligt for at orientere kunden om gennemførelse af eventuelle ekstraarbejder.
3.2. Reetablering af belægning udføres ikke af Stålcarporten.dk, og Bygherre står selv for bortskaffelse af overskuds jord, medmindre andet er skriftlig aftalt.
3.3. Medmindre andet er skriftlig aftalt, er tilslutning af nedløb til kloak eller faskine, samt tilslutning af 220 volt til eventuel belysning, er ikke inkluderet i Stålcarporten.dk´s arbejde.
§ 4. Afsætning og Placering
4.1. Placering på grunden, sker efter kundens eller dennes repræsentants anvisninger.
§ 5. Annullering og misligholdelse
5.1. Ved annullering af ordre, er kunden forpligtet til at betale erstatning i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.
5.2. Stålcarporten.dk forbeholder sig ret til at kræve betaling for eventuelt udarbejdet tegningsmateriale samt beregninger af konstruktionen, som ikke er standard tegninger, medmindre andet er skriftlig aftalt. Dette uanset om kunden har underskrevet tilbuddet.
5.3. Såfremt kunden ikke overholder sine forpligtelser, er Stålcarporten.dk i sin ret til at ophæve aftalen uden at kunne ifaldes erstatningsansvar eller bod, og Stålcarporten.dk er i så fald berettiget til vederlag for udført arbejde eller erstatning i henhold til dansk ret almindelige erstatningsregler.
§ 6. Levering og montering
6.1. Ved vægmonteret konstruktion er det kunden der bærer risikoen for, at det omhandlende udhæng/væg kan bære belastningen i forbindelse med konstruktionens montering. Inddækning/fugning der måtte være ved disse løsninger er ikke inkluderet, med mindre andet er aftalt.
6.2. Leveringstiden fremgår af ordrebekræftelsen. Kunden har ansvaret for, at grunden er klargjort på det aftalte tidspunkt. Grunden skal med tillæg af ½ meter være ryddet, plan og klar til montering af konstruktionen. Dette gælder også hvad angår snerydning af grunden, samt parkering for montør bil og trailer. Der skal være adgang til 220V strøm samt vand, som i forbindelse med montering betales af kunden.
6.3. Såfremt der ikke senest ved levering foreligger tegning over kabler, gas, vand og kloakledninger m.v., er Stålcarporten.dk uden ansvar for skader herpå i forbindelse med støbning og montering. Kunden eller dennes repræsentant skal være tilstede ved montering,så den nøjagtige placering og højde kan angives, samt ved godkendelse det udførte arbejde.
6.4. Ved levering/afhentning af varer uden montage, beregnes et leveringsgebyr samt et depositum pr. palle på kr. 2.000,- ekskl. moms. Depositum refunderes ved tilbagelevering af pallerne.
6.5 Stålcarporten.dk kan overdrage opgaven til tredje mand uden kundens accept heraf.
§ 7. Forsinkelse
7.1. Forsinkelse fra Stålcarporten.dk side giver ikke kunden ret til dagbøder eller erstatning.
7.2. Ved forsinkelse fra Kundens side, eller mangel på materialer som Kunden skal leverer, er Stålcarporten.dk berettiget til at få dækket omkostninger samt udgifter til arbejdsløn, ved ikke at kunne arbejde de pågældende dage. herved accepterer kunden også, at Stålcarporten.dk ikke kan overholde den aftalte leveringstid, samt at Stålcarporten.dk er berettiget til at opkræve aconto betaling for ordren og det udførte arbejde, såfremt ordren er produceret. Kunden forpligter sig til at oplyse Stålcarporten.dk om, hvornår levering så kan finde sted.
§ 8. Mangler/Garanti
8.1. Stålcarporten.dk er berettiget og forpligtet til at afhjælpe mangler, i tilfælde af, at det udførte arbejde er mangelfuldt.
8.2. Kunden må beregne en vis tolerance for kosmetiske forhold vedr. produktet. F.eks.vedrørende overflader på anvendt beklædning og galvanisering/lakering, hvor overfladen kan være uens.
8.3. Der ydes 15 års garanti mod rustangreb på de varm galvaniserede overflader på hele stålkonstruktionen. Pre-galvaniserede dele er omfattet af købelovens alm. bestemmelser.
§ 9. Betaling/Garantistillelse
9.1. Senest 5 dage fra accepteret tilbud er modtaget, betales 50% af købesummen, og den resterende købesum betales netto kontant ved levering.
9.2. I stedet for omtalte acontobeløb er kunden berettiget til at foretage deponering af hele købesummen på vilkår, at denne frigives til Stålcarporten.dk i takt med, at levering finder sted. Alternativt kan kunden stille, over for Stålcarporten.dk, sædvanlig pengeinstitutgaranti til sikkerhed for købesummens betaling. Pengeinstitutgarantien frigives ved betaling af købesummen.
9.3. Det solgte tilhører Stålcarporten.dk, indtil fuld og endelig afregning foreligger.
9.4 Betales anden rate ikke i henhold til de i §9 pkt.1 anviste betalingsbetingelser, forbeholder Stålcarporten.dk sig ret til at nedtage og tilbagetage produktet, for kundens regning.
9.5. Betaling: Netto kontant eller efter nærmere aftale. Derefter beregnes 2% i rente pr. påbegyndt måned.
Stålcarporten.dk kan forlange betaling proportionalt, i forhold til færdiggørelses procenten.
§ 10. Værneting
10.1. Eventuelle tvister mellem parterne skal afgøres efter dansk ret ved Retten i Roskilde.